Hvad du har brug for at vide om dykning og vores dykkercenter:
Hvad skal jeg have med?
Badetøj og et håndklæde er obligatorisk. Skulle du have dit eget udstyr; maske, finner, snorkel etc. Er du meget velkommen til at tage det med.
Skal jeg fremvise en lægeerklæring?
Det er ikke påkrævet, at skulle fremvise en lægeerklæring i Mauritius. Dét sagt, så er det dit ansvar, at de oplysninger du giver os angående dit helbred er retvisende. Vi vil gerne opfordre til, at du har været et smut forbi egen læge – inden du tager på ferie. Hvis der skulle være helbredsmæssige årsager, som taler for et lægecheck.
Hvornår har I åbent?
Vi dykker mandag til lørdag, 2 gange dagligt, hele året rundt.
Hvad så med søn- og helligdage?
Søndage og d. 1. Januar holder vores dykkercenter lukket.
DIN eller INT/ Yoke flaskeventiler? Aluminium eller stål flasker?
Vi har indsatser til samtlige flaskeventiler, og bruger både DIN og INT/Yoke regulatorer i vores center. Vores flasker er af stål og kommer i henholdsvis: 10, 12 eller 15 liter.
Jeg skal ud og flyve, hvor lang tid efter et dyk skal der gå?
Vi anbefaler at du IKKE dykker 18-24 timer før din flyvetur.
Jeg er gravid, kan jeg dykke?
Nej, desværre.
Jeg har født, men ammer – kan jeg dykke?
Ja, det kan du sagtens.
Jeg har min menstruation, kan jeg dykke?
Ja, det kan du sagtens.
Jeg har silikone implantater, kan jeg dykke?
Ja, det kan du sagtens.
Hvad er jeres åbningstider?
Vores dykkercenter er åbent mandag til lørdag fra kl. 8.00 til kl. 16.00.
Hvor gamle skal mine børn være før de må dykke?
Fra det fyldte 8. år underviser vi gerne dine pode(r), og introducerer dem, gennem leg, ind i vores verden under havets overflade. Børn skal være minimum 10 år før vi kan certificere dem til ”Junior Open Water Diver”.
Jeg er nybegynder og vil gerne lære at dykke. Hvor meget tid skal jeg afsætte til kurset?
Vi anbefaler, at du afsætter 4-6 dage. Vores Open Water Diver kursus kan gennemføres på minimum 4 dage, alt efter vejr-og vindforhold.
Tilbyder I dykning efter mørkets frembrud?
Ja, det er muligt at natdykke hos os. Det er ikke et fast event, men beror på efterspørgsel, tidevandet samt vejrforhold.
Er det muligt at lave en ”crossover” i de forskellige systemer?
Selvfølgelig, både SSI og PADI er certificerede til ISO standarder (International Organization for Standardization), hvilket gør en crossover mellem de to systemer nem. CMAS, BSAC, NAUI etc. crossovers er noget din instruktør vil tage stilling til, efter at have set dig dykke.
Hvad er vandtemperaturen?
Om sommeren (december-april), ligger vandtemperaturen på skønne 28-30 OC. I sommerperioden er det nok at dykke i en shorty eller bare i dit badetøj. Vandtemperaturen falder i vinterperioden ned til 24oC
Er der hajer i farvandet omkring Mauritius?
Mauritius ligger ude midt i Det Indiske Ocean, hvilket gør at hajer ikke er et særsyn når vi dykker. I vinterperioden ligger hajerne lunt og trygt i huler, som vi kigger i fra tid til anden. En anden vintergæst er hvalerne, vi er heldige at de passerer tæt på Mauritius’ kyst, det er ikke ualmindeligt at se en mor og hendes unge i vores farvande.
Er det muligt at dykke ved andre kyststrækninger i Mauritius?
Vi tilbyder dykkersafarier til andre kystlige egne på Mauritius, primært på Sydkysten. Vores dykker safarier skal forhåndsbookes og er kun tilgængelige for grupper på minimum 4 personer.
Jeg har ikke dykket i et stykke tid og har brug for et opfriskningskursus
Intet problem, vi tilbyder selvfølgelig også opfriskningskurser.
Tilbyder I også snorkling kurser?
Nej, det gør vi desværre ikke.
Min partner har ikke lyst til at dykke, men vil gerne med på båden?
Intet problem. Selvom man ikke dykker, er man velkommen på båden – såfremt der er plads.
Er der toilet- og badefaciliteter i dykkercenteret?
ja, vi har både toilet og bad i vores center. Yderligere er det muligt at få et varmt bad hos os efter dit dyk, hvilket er ret fantastisk – specielt i vinterperioden.
Kan jeg få lov til at opbevare mit private grej i dykkercenteret?
Selvfølgelig kan du det, vi har allokeret plads til privat grej.
Jeg har allerede en dykker forsikring, er det nødvendigt at udfylde Mauritius Scuba Diving Association (MSDA) papirer og betale licens?
Vi er tilknyttet MSDA, hvilket betyder at du skal udfylde licensen ellers kan du ikke dykke med os. Licensen varer i 2 måneder, den betales oveni prisen for dit dyk (MUR 200,-)