Dykning som familiesport.
Vi gør dykning på Mauritius en uforglemmelig oplevelse for alle, store som små.
SeaUrchin Diving Center er en dykkerskole for hele familien.
Vi har erfaring for at dykning er en fantastisk sport at deles om. Fordi du i fritidsdykning ofte har de samme oplevelser, som din makker – helt uden den konkurrerende tilgang – som mange andre sportsgrene ikke kan eksistere uden. Gennem leg og læring, får børnene en kompetent og sikker indføring i verdenen under vand. Vi skræddersyer kurserne så de passer til internationale standarder, men samtidig tager højde for børnenes niveau og færdigheder. Børnene får gennem dykning mulighed for at opleve, og udforske, verdenen under havets overflade på deres egne præmisser, på en lav dybde af sikkerhedsmæssige årsager.
En af Katharinas forcer er at hjælpe og opmuntre kvinder og børn til at opleve og fascineres af dykning. SeaUrchin Diving Center er det eneste dykkercenter på Mauritius, som er ejet og ledet af en kvinde. Yderligere har SeaUrchin Diving Center den største procentdel af kvindelige medarbejdere tilknyttet dykkerskolen.
”Vi ønsker at fastslå, at dykker industrien ikke længere er domineret af mænd. Kvinderne kan sagtens følge med og gøre jobbet lige så godt som deres mandlige kolleger.” Gennem mange år har vi observeret, at kvinder oftere har større tendens til at tøve med det første skridt.
Det er ofte relateret til frygten for det ukendte, manglende tro på egne evner eller manglende tro på at deres instruktør er kompetent nok. Det er vi fuldt opmærksomme på, og tilpasser derfor vores kurser til den enkelte elev, så du kan føle dig tryg og i sikre hænder hos SeaUrchin Diving Center.